Sct. Hans aften, alt i mens vi havde afsluttet vores ældste søns fødselsdagsmiddag herhjemme, fået ryddet af bordet og påbegyndt et spil – kom Sally til mig og indikerede meget intens at der var noget hun ville fortælle. Jeg tænkte ærlig talt først at hun blot ønskede lidt nus og kæl, men kunne godt se på hende det var noget mere. Havde godt bemærket at hun havde tisset ofte i løbet af aftenen. Så for en sikkerhedsskyld tog jeg hende med ind på vores ’fødestue’ og efter hun og jeg havde fået lidt ro sammen, var det tydeligt der var opblokning i gang. 5 dage før termin og vi viste at der var 7 små i vente. Skal hilse og sige at det gav nogle ekstra tanker om alt nu var godt. Opringning til min søde fødselshjælper veninde om at hun nok skulle til at gøre sig klar til at komme.
Vi har passeret midnat og efter nogle timers veer uden antydning af nogen hvalp, kontaktes dyrlægen og bilen pakkes med Sally og afsted det gik til Ølby Dyrehospital. Godt det var på et tidspunkt, klokken 4.30 om morgen hvor vejene var mennesketomme, så vi kunne komme hurtigt frem uden de store forhindringer. Ved ankomst stod dyrlæge Nina allerede klar og fik efter grundig møffen rundt med hvalpen inde i Sally, hevet den første hvalp ud – Greta – som til vores overraskelse var spild levende. Greta havde ligget i spagat og blokkerede for hele fødslen. Så gik det ellers stærkt, efter ganske få minutter skulle Sally tisse og her blev nr. 2 hvalp født. Tydeligt at Sally gerne ville hjem, da alt det her hos dyrlægen var stressende, så ud i bilen med Sally og de to små nyfødte. På turen fra dyrlægen og hjem kom endnu to hvalpe – alle sunde og raske. Endelig hjemme og installeret i ’fødestuen’ igen, kunne vi i ro og mag tage imod de næste tre hvalpe. Ingen fødsler er ens – altid en ny dimension man ikke har prøvet før. Sally er denne gang også en super mor og passer de små uden den store indblanding. Blot hun bliver serviceret med mad og drikke og ren fødekassen, så er hun tilfreds :)
Mor: Casa Bichons Celine Dion aka Sally
Titel: KLBJTW16
Sundhed: Patella 0/0. Øjenattest 2016, 2018, 2019 og 2020 intet påvist. Hjerte OK. Komplet saksebid 6/6. Derudover er Sally DKK mentaltestet.
Højde 26 cm og vægt 6.2 kg.
Opdrætter og ejer: Kennel Casa Bichons v/Tina Anqvist
Læs mere om
Sally
Far: Skystar's Victor aka Ozzi
Titler: DKJUCH og KLBJCH
Sundhed: Partella 0/0, Øjenattest 2018, 2019 og 2020 PPM i mild grad - og ellers uden anmærkninger for alvorlige øjensygdomme. Hjerte OK. Komplet saksebid 6/6. Derudover er Ozzi DKK mentaltestet og DNA testet for bl.a. korthår.
Højde 27 cm og vægt 6.4 kg
Opdrætter: Kennel Skystars v/Hege Sky Mokkelbost, Norge
Ejer: Tina Anqvist
Læs mere om
Ozzi