* 6.2.2007 † 28.6.2017
Mille købte vi af Kennel Frihedshåb som 8 ugers hvalp, og er vores lille kloge prinsesse. Hun er med sin lille bygning og helt hvide fyldige pels, fin som en dukke og udpræget feminin. Hun har en meget stærk personlighed og udviser værdighed i enhver henseende. Elsker at ligge højt oppe på sofaens ryglæn og have et godt overblik over omgivelserne. Mille er en fantastisk venlig og god tæve, men kan nogle gange være bestemt mod andre hunde, hvis hun mener det er nødvendigt. Er helt i hopla, når hun møder hanhunde af andre racer. Mille nyder at være reserveret, men når hyggestuden indfinder sig, er hun den som løber ud efter sit legetøj og forventer at nu skal der leges. Sover længe, flytter sig på skift rundt i huset afhængig af hvem som stadig ligger under dynen. Mille har gået til lydighed, ringtræning og agility og er utrolig talentfuld og lærenem. Instruktøren var overrasket over hendes fine sporarbejde.
I 2016 i en alder af 9 år fik Mille konstateret dårligt hjerte og vi måtte i sommeren sætte Milles udstillingskarriere som veteran på stop. Det havde for stor indvirkning på hendes velbefindende. I forsommeren 2017 blev Milles tilstand dårligere og dårligere, det kneb nu også med at kunne se (lukkede øjnene ved skarp sollys) og hun begyndte at fravælge sine gåture. Efter nøje overvejelse valgte vi at give Mille fred den 28. juni 2017, en svær tid med mange tårer. Mille var vores første havanais og vores lille prinsesse og skulle selvfølgelig blive hos os, selv efter hendes død. I dag ligger hun begravet i vores have under en smuk japansk kornel, som i juni blomstre med de smukkeste hvide blomster. Du vil altid være i vores hjerter <3
- Fødselsdato 6.2.2007 - død 28.6.2017 (årsag hjerte)
- Farve: Hvidmeleret
- DKK reg.nr.: DK04300/2007
- Stambogsnavn: Frihedshåbs Ruthie
- Stambog
- Udstillinger - se separat afsnit